Teknisk tegning
Produktion
Der findes utroligt mange måder at producere på, og det virker helt uoverskueligt, hvordan man skal gøre. Fælles for dem alle er, at de vil have en tegning eller model, der beskriver, hvad du vil have. Du kan naturligvis også godt sige til den lokale smed, at du gerne vil have lavet en dims til et eller andet, men du kan for det første være sikker på, at han arbejder på timeafregning, så det bliver hundedyrt. For det andet er det langt fra sikkert, at resultatet bliver præcis, hvad du havde forventet.
Selv hvis du bare skal bruge almindelig 2D arbejdstegninger, er det enormt nyttigt at lave en grov 3D-model alligevel, så du kan visualisere, hvad du vil have lavet.
Når det gælder laserskæring, er det klart nemmest (men også dyrt) at bruge en onlinetjeneste som cotter.dk. Hvis du kender en lokal metalforarbejdningsvirksomhed, har de med stor sandsynlighed en laserskærer, og kan du lokke dem til at skære din ting, er det klart billigst. (De SKAL i øvrigt bruge en digital arbejdstegning). Udfordringen er bare, at det er tvivlsomt om de overhovedet vil producere bare et eller to emner, og opstartsomkostningerne er de samme om du laver 2 eller 1000 styk. Cotter.dk vil gerne lave en eller to eksemplarer, men du kommer til at betale for hele materialet. Her er et eksempel: Du skal have skåret et enkelt lille emne på 25 cm2 i 1 mm stålplade. Det betyder, at du skal betale for en hel af cotters stålplader, som er 1 x 1 meter dvs. 10.000 cm2. Det giver en udnyttelsesgrad på 2,5 0/00. Og så kommer du til at betale 1.400 – 1.500,-, hvor langt det meste er spild.
Når det gælder 3D-print er langt det smarteste, at bruge en online service som CraftCloud eller Shapeways. 3D-printning er svært, og det bliver sværere jo mere avanceret materialet er. Det reducerer mængden af brugbare nørder med en 3D-printer gevaldigt. Det eneste sikre valg, er at bruge en professionel, og det er vanvittigt dyrt. Det kommer sig af, at 3D-printning er en stadig ungdommelig teknologi, og i begyndelsen var der få, der kunne tilbyde printning med de avancerede teknologier, og “udbud – efterspørgsel” betød, at det var mega dyrt, at få lavet prototyper. De firmaer findes der stadig nogen af, men de kæmper en umulig dødskamp. Heldigvis (for kunderne) har internetter betydet en gevaldig forstørrelse af udbudsmængden.
CraftCloud er en portal, hvor du uploader din model, og med det samme kan vælge leverandører over hele verden, alverdens teknologier og materialer og farver, og se prisen med det samme. Og der er ingen minimumsordrer. F.eks. koster to af det bremsehåndtag under TeraTechs modeller 131,50 kroner at få printet i PLA i Frankrig. Og to tredjedele af prisen er fragten!
ShapeWays er en enkelt virksomhed i Holland. Den er en hel del dyrere end CraftCloud. Eksemplet fra før ville til sammenligning koste 1.338,65 inklusiv fragt at få lavet hos ShapeWays. Men der er nogle få fordele ved ShadeWays, men det er mest værdifuldt, hvis man ofte skal have printet noget – så kender man producenten og kvaliteten af hans arbejde. Men ellers vinder CraftCloud stort. Måske kender man ikke kvaliteten, men til gengæld kan man bestille fra ti forskellige producenter for de samme penge.
Der findes også online CNC-fræsning, hvilket heller ikke er særlig dyrt. Jeg har bare ingen erfaring med det.
I øvrigt findes der rigtig mange andre online fabrikanter. Jeg har f.eks. netop opdaget Xometry der tilbyder alle mulige bearbejdningsmuligheder. Dem vil jeg efterforske.
De havde en nyttig – og rigtig god – oversigt over materialer og teknologier. Den har jeg gengivet herunder. Klik for at se det større.
Processen
Vi følger en plan for processen, men gør det ikke så formelt. Se det mere som en huskeliste, der sikrer en god struktur. Nogle af punkterne kan blande sig. F.eks. hvis du laver en skitse med mål på. Selvom det er research, er det også krav.
Der kommer en beskrivelse frem, hvis du klikker på punkterne.
Præsentation af ide
Det hele begynder med, at du har en ide til noget, du godt kunne bruge, og vil undersøge, hvordan det laves, og hvad det koster. Det kan være alt muligt. Det kan være unik styling til din kørestol, en skalamodel af dit hus eller et vedhæng til en halskæde. Og så handler det her bare om, at jeg forstår, hvad det er, du vil have.
Kravspecifikation/acceptkriterier
Det her punkt lyder så alvorligt, men i bund og grund er det bare en forventningsafstemning. Hvad er et tilfredsstillende resultat? Det kan være, at du ikke kræver mange detaljer, eller også gør du? Det kan være, at det ikke betyder så meget med størrelserne, eller også betyder det enormt meget? Hvad skal leveringen omfatte udover modellen? Skal der f.eks. laves ‘raytracede’ billeder, eller skal der printes en prototype?
Dette her skal være målbare kriterier, så tilbuddet dækker det, og lige præcis det.
En meget vigtig del af kravspecifikationen er, om der er nogen krav til, hvilken produktionsmetode modellen skal egne sig til. Det er specielt vigtigt i forhold til 3D-printning. Må der bruges støttemateriale? Må modellen bestå af flere dele, der limes sammen efter print?
Research
Jeg skal undersøge, hvad der kan bruges som forlæg. Måske har du noget materiale? Måske skal der tages nogle mål? Måske skal der findes nogle billeder, som det skal ligne? Måske laver vi en skitse?
Tilbud
Når jeg kender alle forudsætninger og målsætningen mht. detaljeringsgrad, kriterier og leveringsomfang, kan jeg udarbejde et tilbud, der indeholder en fast pris, og en forventet leveringsdato. Det er ikke en skarp deadline! Det er en hensigtserklæring. Leveringen vil ske deromkring +/- ca. en uge.
Du kan så vælge om du vil lægge en ordre på tilbuddet (det er gyldigt i 30 dage), eller om vi bare skal glemme det helt.
Tegning
Så skal der arbejdes! Du kan under hele processen se, hvor langt jeg er nået med modellen på det link, du fik sammen med tilbuddet. Det fungerer ligesom når du trykker på et billede af en af TeraTechs egne modeller længere nede.
Accepttest
Når jeg mener, at modellen opfylder de kriterier vi skrev ned i kravspecifikationen, skal vi lave en overlevering, hvor du bekræfter, at du er tilfreds med resultatet, og ellers viser at et af kriterierne ikke er mødt. Hvis det er tilfældet er ordren som udgangspunkt annulleret. I givet fald skal du ikke betale noget, men du får heller ikke rettigheder til, eller selve modellen. Undtagelsen er, hvis det er en bagatel, de drejer sig om, men det vurderer jeg.
Betaling
Når kriterierne er mødt forfalder betalingen. Der skal betales kontant med MobilePay eller ved bankoverførsel. Når betalingen er registreret modtager du modellen eller 2D-tegningerne, hvad vi end har aftalt.
Produktionsrådgivning
Som en særlig bonus hjælper vi – indenfor rimelighedens grænser – med hvad du så gør nu for at realisere din nye model eller tegninger som et virkeligt objekt.
TeraTechs modeller
TeraTech råder over rettighederne til nogle modeller, som man kan bestille producerede eksemplarer af. Fælles for dem er, at det er originale produkter, der ikke findes i handlen, de er højst specialiserede og man skal kun bruge en enkelt eller to af dem. Hvis du får tegnet en model hos os, af noget vi gerne vil tilbyde andre, giver vi dig 50 % rabat på tegnearbejdet, mod at få rettighederne til modellen.
Klik på billederne for at se modellen i 3D.
Greb til trækbremse fra Küschall (kørestolsproducent).
Teknologiske hjælpemidler
Robotarmstøtte RAS I
Dette produkt er stadig under udvikling. Pga. sygdom vil ide og prototype blive solgt mhp. at det ikke udvikles til produkt og markedsføres af TeraTech. Der eksisterer stadig ikke andre produkter, der har bare tilnærmelsesvist den genoptrænende funktion RAS har, så den er værd at vente på
Genoptrænenende armstøtte til monterering på en kørestol. Armstøtten har fri bevægelighed, og støtter brugerens arm i alle tænkelige positioner.
Brugshistorikken kan udlæses, så terapeut får feedback, og bruger kan se sin fremgang.
Beskrivelse
Armstøtten har fri bevægelighed, så den støtter armen i alle tænkelige positioner. Dog kan der sættes grænser op med den kontrolsoftware til PC, der kommer til at kunne downloades her fra siden.
Armstøtten virker genoptrænenede, ved at dens sensorer opfanger de mindste bevægelser, armen foretager sig, og så hjælper aktivt med at fuldføre bevægelsen. Hjælpen justeres dynamisk, så efterhånden som armen bliver stærkere mindskes hjælpen. På den måde holdes man konstant i nærmeste udviklingszone (NUZO), altså der hvor man lærer mest og udvider listen af ting, man magter at gøre uden hjælp.
Armstøtten monteres på en kørestol, så der trænes 24/7 i funktionen. Dog kan træningsfunktionen justeres, så man også kan bruge armstøtten som almindeligt hjælpemiddel, ligesom man kan låse armstøtten i en bestemt position eller højde.
Afhængig af hvilken kørestol man har, skal der tilkøbes batteri og fittings. Hvis man i forvejen har batteri på stolen, kan man til gengæld spare elektronik til håndtering af genopladning.
Brugshistorikken kan udlæses med kontolsoftwaren, så terapeuten får feedback, og brugeren kan se sin fremgang.
Tekniske specificationer
Styrke i strakt arm 1) | Min. 7 kg |
Hukommelse | > 14 dage |
Strømforsyning | 24 VDC |
Effekt ved stilstand | < 5 W |
Effekt ved brug2) | 70 W |
Hastighed i abduktion3) | ca. 28 °/s. |
1) Styrke
Min. 7 kg i strakt arm, inkl. brugers arm.
Brugers arm vejer typisk 5-6% af kropsvægten. Vejer bruger 80 kg, så vejer armen 4-5 kg. Armstøtten kan hjælpe bruger med at løfte yderligere 2-3 kg.
2) Effekt
Pr. motor i bevægelse
3) Hastighed
Det vil altså tage godt 3 sekunder at løfte armen fra ned langs siden til ret ud fra siden.
Download
Her vil man senere kunne downloade filer vedr. produktet.
Flere produkter kommer senere.
Kontakt for mere info